Villavanvid

Villavanvid er en mangfoldig virksomhed med registreret varemærke.

Traditionelt set har vi kaldt vores forskellige discipliner for restaurant, kokkeskole, diner transportable, tænketank, slagter, kursusvirksomhed, fiskemand, kogebog, skovtur, kantinedrift, konceptudvikling, medarbejderudvikling, økologi, købmand og service.

Nu samler vi det i Karmanan, og kalder det Villavanvid!

Udgangspunktet for Villavanvid er i særdeleshed måltidet, men også livet og mennesker i al almindelighed. For tilværelsen, såvel som måltidets kvalitet og indhold, handler ikke bare om gode gener eller råvarer, men også, og ikke mindst, om måden vi omgås hinanden på.

For os i Karmanan handler det grundlæggende om at gøre sig umage, og umage kan man gøre sig uanset om man er kok, elsker, indkøber, far, gæst, kollega, ven, underviser, eller måske bare et helt almindeligt menneske.

I vores naive sind mener vi nemlig, at vi kan øge livskvaliteten for os selv, såvel som for de mennesker, vi kommer i kontakt med, ved til stadighed at gøre os umage med vores mission og arbejde. Så det gør vi – lige fra hjertet.

Med umage og venlige hilsner
Villavanvid,

Claus Jørgensen

Kogemand uden portefølje